Arveloven efter 2008 - uskiftet bo:

Såfremt en ægtefælle afgår ved døden, arver længstlevende ægtefælle hele boet, såfremt der ingen børn er.

Såfremt der er fællesbørn, har den længstlevende ægtefælle ubetinget krav på at hensidde i uskiftet bo, uden at skulle spørge fællesbørnene om lov hertil.

Såfremt den samlede beholdning i begge ægtefællers boer og de forsikringer der kommer til udbetaling er under kr. 870.000,00 (2024), overtager ægtefællen dog det hele uden skifte.

Såfremt den afdøde ægtefælle har særlige livsarvinger fra et tidligere forhold, kan længstlevende ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo, uden tilladelse fra førstafdødes børn.

Børn over 18 år kan uden videre give en sådan tilladelse.

Såfremt der er børn under 18 år, skal værgen og Skifteretten godkende, at der ikke finder et skifte sted.

Vi ser ofte i situationer, hvor ægtefællerne er gode venner med børn fra et tidligere forhold, at man allerede inden der finder et dødsfald sted, laver en aftale om, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbørn.

Der bliver i de nævnte situationer underskrevet en erklæring herom, og en sådan er bindende, også hvis det pågældende barn afgår ved døden, og har arvinger, idet erklæringen også er bindende for disse.

Man kan ikke sidde i uskiftet bo med førstafdødes særeje, og dette vil under alle om-stændigheder skulle skiftes, såfremt den pågældende afgår ved døden.

Det kan derfor i nogle situationer, hvor det er muligt, at ophæve særejet være rimeligt at få dette gjort, såfremt man har boet sammen i meget lang tid, og ikke regner med, at der er udsigt til skilsmisse.

I det uskiftede bo indgår de fælleseje aktiver førstafdøde og længstlevende ejer, og det er dem, man til sin tid skal dele, når længstlevende afgår ved døden.

Som noget nyt er det bestemt, at livsforsikringer og pensionsydelser og lignende ydelser der tilfalder den længstlevende i anledning af førstafdøde ægtefælles død, og som ikke antages at være forbrugt, ikke indgår i det uskiftede bo ved skifte af boet i længstlevende ægtefælles levende live.

Dette betyder, at længstlevende ikke skal dele de pensionsmidler og livsforsikringsmidler der er blevet udbetalt, såfremt længstlevende ønsker at skifte f.eks. i forbindelse med indgåelse af nyt ægteskab.

Såfremt længstlevende vil indgå ægteskab, skal man nu ubetinget skifte.

Man kunne tidligere undlade et skifte med samtykke, men dette kan ikke længere lade sig gøre.

Længstlevendes arvinger kan dog give afkald på arv, men et sådant afkald, vil typisk være kombineret med, at der bliver lavet et uigenkaldeligt testamente af den pågældende ægtefælle, således at førstafdødes særbørn arver noget til sin tid.

Længstlevende har, som der står i loven en ejers rådighed over fællesboet, og det vil sige, at man kan foretage normale dispositioner uden at spørge børnene herom.

Man har ret til at sælge sit hus og købe nyt hus, og i øvrigt leve helt almindeligt uden at børnene skal give tilladelse til noget.

Ved testamente kan længstlevende ægtefælle kunne råde over så stor en del af det uskiftede bo, som ved ægtefællens død falder i arv efter denne.

Det vil sige, at længstlevende kun kan lave et testamente vedrørende halvdelen af boet, idet den anden halvdel falder i arv efter førstafdøde ægtefælle, og skal fordeles således som loven siger ved dennes død eller i henhold til et evt. fælles testamente.

Længstlevende må ikke misbruge sin rådighed over boet, og væsentlig forringe dette.

Som misbrug betragtes navnlig spekulationsforretninger, urimeligt forbrug, tegning af uforholdsmæssige store pensions- eller forsikringsordninger og ydelse af gave eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos formue.

I så fald kan arvingerne forlange boet skiftet og evt. kræve gaverne der er givet afkræftet (omstødt)..

De sager man ser i praksis er mest ydelse af gaver til enkelte arvinger, eller en ny samlever den pågældende ægtefælle har fået.

De typiske sager drejer sig om overdragelse af fast ejendom til en enkelt eller flere arvinger, uden at alle arvinger har godkendt dette.

I denne situation vil man få lavet en vurdering af ejendommen, for at se om ejendommen er urimelig billig overdraget.

Der har været gældende en særlig praksis vedrørende afhændelse af landbrugsejendomme ved familiesalg i forbindelse med generationsskifte, hvor priserne ofte ligger i underkanten af, hvad der kan opnås ved salg til anden side.

Her har man godkendt, at ejendommene sælges til ”familiepris”, idet der kan være en del ulemper forbundet med at overtage familieejendommen, og der skal til den pris, man har handlet til, lægge omkring 10% under familiehandelsprisen, for at man vil sige der er givet en for stor gave.

Der er for nogle år siden faldet en dom, hvor der var givet en gave på kr. 7 mio., og lidt overraskende blev denne ikke omstødt, men her var forholdet det, at der var en formue omkring kr. 100 mio., hvorefter man sagde, at gaven ikke stod i misforhold til boets formue, og de gaver de øvrige arvinger i øvrigt tidligere havde fået.

Som det tidligere har været beskrevet i medierne, arver samlevere ikke efter den nye arvelov, medmindre der er lavet et testamente, og der er lavet en særlig ordning, hvor man på nogle punkter kan ligestille en samlever med en ægtefælle ved at lave et såkaldt ”samlivstestamente”.

Et samlivstestamente giver imidlertid ikke ret til at sidde i uskiftet bo, men giver samleveren ret til at arve samme brøk som en ægtefælle, og også således at samleveren minimum har krav på at have en formue på kr. 870.000,00 (2024) efter dødsfaldet, samt fordele i forbindelse med at samleveren har ret til at udtage den faste ejendom og indboeffekter fra boet, uden at de øvrige arvinger kan gøre krav herpå, dog således at de holdes økonomisk skadesløse.

Alt i alt er det uskiftede bo en udmærket foreteelse, men det specielle er, at begrebet stort set ikke eksisterer udenfor Norden, idet man i andre lande ikke kender begrebet uskiftet bo.

Carl-Sejr Jespersen,

Advokat.