Testamente til fordel for en samlever eller ægtefælle:

Der har været foretaget en undersøgelse af, hvor mange af de par, der ejer en bolig, der har sørget for at sikre hinanden i tilfælde af død eller skilsmisse.

Det viser sig at kun ca. 1/3 har sørget for at oprette testamente eller har sørget for at indsætte hinanden som begunstigede i forsikringsordninger såfremt man ikke er gift.

Såfremt man bor sammen uden at være gift, eller er gift og har børn fra et andet forhold, kan det være af stor betydning, at der bliver oprettet et testamente, således at den længstlevende af parterne er i stand til at blive boende i huset. Såfremt man samlever uden at være gift, er der stadigvæk ikke nogen legal arv, men der er mange der tror, at der er indført en form for arveret hvis man har boet sammen i mere end 2 år. Dette er imidlertid ikke tilfældet, således at samlevende, der ikke har indgået ægteskab, er nødt til at få oprettet et testamente hvis de skal arve hinanden. Såfremt samlevende, der har boet sammen i mere end 2 år, har oprettet et såkaldt samlever-testamente, har længstlevende visse fordele, der også gælder for ægtefæller, hvoraf den væsentligste del er, at længstlevende altid har krav på at arve mindst kr. 870.000,00 (2024) sammenlagt med det den pågældende selv ejer i forvejen. Problemet er især stort, hvis der er et barn, som skal arve, og man kan her være nødt til at udrede en arv til barnet, som bliver bundet i en forvaltningsafdeling, og hvor det ofte kan være et problem om længstlevende har råd til at sidde i ejendommen.

Det er svært at rådgive generelt om disse forhold, idet man skal kende de helt nøjagtige økonomiske forhold og antal børn, forinden man kan udøve en forsvarlig rådgivning, og der kan også være forskellige hensyn, man vil tage, til de børn man har fra et tidligere forhold.

En anden løsning, der betyder noget, er at man kan indsætte en samlever som begunstiget i livsforsikrings- og/eller kapitalforsikringsordninger.

Selvom man opretter testamente, bliver de pågældende ikke uden videre indsat som begunstigede i forsikringsordninger. Dette skyldes, at forsikringsordninger reguleres efter en anden lovgivning, nemlig forsikringsaftaleloven. Det relevante i forhold til denne er, at selskabet skal have en skriftlig meddelelse, såfremt man vil ændre begunstigede på en forsikringsordning. I visse ordninger er der forskellige krav til indsættelsen som begunstigede, såfremt man er samlevende uden at være gift, og man bør da specielt i pensionsordninger med løbende udbetaling undersøge kravet til indsættelse af begunstigede.

Efter ikrafttræden af den nye arvelov pr. den 1. januar 2008 er tvangsarven nedsat til 1/4, ligesom ægtefællens arv er sat op til halvdelen. Dette betyder at børn normalt vil arve 1/4 af den samlede formue. Denne del kan så ved testamente reduceres til 1/16 af den samlede formue.

Vil man yderligere reducere børnenes arv kan man lave et såkaldt kombinationssæreje, hvor førsteafdødes aktiver er fælleseje, mens længstlevendes er særeje. For at få den fulde virkning heraf skal begge ægtefæller helst eje stort set lige meget. Såfremt dette er tilfældet, kan børnenes arv sættes ned til 1/32.

Carl-Sejr Jespersen,

Advokat.