Personskadeerstatning

 

Personskadeerstatning:

 

Er man så uheldig at blive udsat for en ulykke på arbejdspladsen, blive impliceret i et færdselsuheld eller blive fejlbehandlet på et sygehus, er det væsentligt at være opmærksom på de muligheder, der er for at få erstatning for den personskade, man har pådraget sig.

 

Sker uheldet på arbejdspladsen er forholdet reguleret af Arbejdsskadesikringsloven, hvor der primært er mulighed for at få godtgørelse for varigt mén samt et evt. erhvervsevnetab.

 

Er der tale om en arbejdsskade, er der eksempelvis ikke mulighed for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte.

 

Arbejdsgiveren er forpligtet til at anmelde arbejdsskaden, og sagsbehandling vedrørende personskade foregår ved Arbejdsskadestyrelsen.

 

Er situationen i stedet den, at man på vej hjem fra arbejde er impliceret i et færdselsuheld med personskade til følge, reguleres personskaden efter erstatningsansvarsloven.

 

Efter denne lov er der mulighed for at få erstatning og godtgørelse i videre omfang, end hvis der havde været tale om en arbejdsskade.

 

Bliver man som følge af skaden sygemeldt, er man berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvilket normalvis vil være forskellen mellem ens løn og de sygedagpenge, man kan oppebære. Herudover er man berettiget til godtgørelse for svie og smerte i den periode man er sygemeldt, og taksten er i 2014 kr. 185,00 om dagen.

 

Har uheldet bevirket at man har pådraget sig varige følger, eksempelvis en piskesmældslæsion, er man berettiget til erstatning for varigt mén, hvis méngraden udgør minimum 5%. Ligesom ved svie og smerte er méngodtgørelsen ikke kompensation for et økonomisk tab, men et ”plaster på såret”, der skal kompensere bl.a. de ulemper i den personlige livsførelse, som skaden har medført. Erstatning for varigt mén opgøres ved, at man ganger méngraden, eksempelvis 10%, med taksten på forfaldstidspunktet pr. méngrad. I 2015 udgør taksten kr. 8.300,00, således at en méngrad på 10% udløser en erstatning på kr. 83.000,00. Var man ved skadens indtræden fyldt 40 år, finder der et fradrag sted for alder, svarende til 1% pr. år. Var man ved skadens indtræden over 59 år, finder der yderligere fradrag sted med 1% pr. år, dog højest til 69 år.

 

Har skaden haft så alvorlige følger, at man ikke længere kan bibeholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet, eller kun er i stand til at arbejde på nedsat tid, skal der foretages en vurdering af, hvorvidt man er berettiget til erhvervsevnetabserstatning. Hvis der er tale om en varig nedsættelse af evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde, der overstiger 15%, vil man som udgangspunkt være berettiget til erhvervsevnetabserstatning. Erhvervsevnetabserstatningen bliver kapitaliseret, dvs. udbetalt som et engangsbeløb, der er skattefrit. Som ved varigt mén finder der en aldersreduktion sted, men ved erhvervsevnetabserstatning indtræder denne reduktion allerede, når man er fyldt 30 år. Erstatning beregnes efter en formel, hvor man ganger den årsløn man havde forud for ulykken med erhvervsevnetabsprocenten samt en faktor 10. Havde man eksempelvis en årsløn inden ulykken på kr. 250.000,00 og et erhvervsevnetab på 50% udgør erstatningen:

 

kr. 250.000,00 x 50% x 10 = kr. 1.250.000,00.

 

Har man eksempelvis pådraget sig skaden ved et færdselsuheld, hvor man er kørt sammen med anden bil, vil det være modpartens ansvarsforsikringsselskab, der skal udrede erstatningen.

 

Kan man ikke blive enig med forsikringsselskabet omkring fastsættelse af erstatningsposterne, er der mulighed for at indbringe sagen for Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at indhente en vejledende udtalelse, normalvis vedrørende méngrad samt erhvervsevnetab. Tit vil der i forbindelse med sagens behandling ved Arbejdsskadestyrelsen blive indhentet en speciallægeerklæring til brug for sagens afgørelse.

 

Udover de personskadesager, der reguleres efter erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikrings-loven, er der også en lovregulering, hvis man eksempelvis er blevet fejlbehandlet på et sygehus, og dette har medført en personskade. En patientskade behandles efter regler, der svarer til reglerne i erstatningsansvarsloven, og behandling finder sted ved Patientforsikringen, hvis afgørelse kan indbringes for Patientskadeankenævnet. Efter patientforsikringsloven er der en såkaldt bagatelgrænse, således at der ikke vil blive udbetalt erstatning, når denne er under kr. 10.000,00.

 

Generelt er sagsbehandlingstiderne ved en personskade lange, specielt hvis der er pådraget et erhvervsevnetab. Dette har sammenhæng med, at den tilskadekomne normalt i kommunalt regi vil skulle gennem et længere forløb i relation til afklaring af erhvervsevnen til brug for tilkendelse af pension, fleksjob, ansættelse med skånehensyn m.v. Det er ikke udsædvanligt med en sagsbehandlingstid på 2-3 år. Derfor vil det normalvis være en god ide at rette henvendelse til advokat, da der også tit vil være behov for en vurdering af, hvorvidt der er mulighed for dækning under privattegnede ordninger, eksempelvis ulykkesforsikringer eller via ordninger oprettet via ens arbejde.

 

Carl-Sejr Jespersen,

Advokat.

Advokaterne i Nibe, Skalhuse 5, 9240 Nibe, Tlf.: 98 35 15 77