Motorkøretøjsforsikring

 

Motorkøretøjsforsikring:

 

Står man overfor at skulle købe bil eller motorcykel, er det væsentlig grundigt at tage stilling til, hvilken forsikringsdækning man i denne forbindelse skal/bør vælge.

 

En fuldstændig motorkøretøjsforsikring omfatter en ansvarsforsikring og kaskoforsikring med retshjælpsforsikring og redningsforsikring. Ansvarsforsikringen er som hovedregel lovpligtig, og skal derfor tegnes. En undtagelse hertil er motorkøretøjer, der tilhører staten eller en kommune, og der er tale om en frivillig forsikring. Hvis stat eller kommune vælger ikke at tegne ansvarsforsikringen, hæfter staten og kommunen som ejer af køretøjet for erstatningsansvar i samme omfang, som hvis der havde været tegnet forsikring i et forsikringsselskab.

En anden undtagelse er køretøjer, der benyttes uden for færdselslovens område, eksempelvis kun på markarealer eller i skove.

En tegnet ansvarsforsikring dækker det erstatningsansvar som ejeren, føreren eller brugeren pådrager sig overfor andre.

Med hensyn til kaskoforsikringen er det således, at det er frivilligt, hvorvidt man ønsker at tegne denne dækning. Tit ser man, at kaskoforsikringen fravælges når der er tale om ældre motorkøretøjer, som erhverves til en forholdsvis lav pris. Kaskoforsikringen dækker skade på det køretøj forsikringen angår.

 

Med hensyn til ansvarsforsikringen er det sådan, at denne dækker på såkaldt objektiv grundlag. Dette betyder, at forsikringsselskabet er forpligtet til at betale erstatning til den skadelidte tredjemand, uden hensyn til hvem der er ansvarlig for skaden. Forsikringsselskabet må således betale erstatning for den skade, som eksempelvis en tyv, forvolder ved uretmæssig brug af køretøjet. Ansvarsforsikringen dækker både skade på personer og ting udenfor køretøjet, samt skade på personer og ting, der befordres med køretøjet.

Som følge af, at forsikringsselskabet hæfter på objektivt grundlag vil det normalvis i forsikringsbetingelserne være aftalt, at forsikringsselskabet kan rette et krav mod for-sikringstageren svarende til det forsikringsselskabet har udbetalt til den skadelidte såfremt det kan ligges til grund, at forsikringstageren har forvoldt skade med fortsæt (med vilje) eller ved grov hensynsløshed.

 

Kaskoforsikringen dækker som udgangspunkt enhver skade på køretøjet og uden hensyn til, hvorledes skaden er opstået. Det betyder, at det er forsikringsselskabet, der har bevisbyrden for, at en skade ikke skulle være omfattet af forsikringen. Som eksempel på en skade kan nævnes nedstyrtning af genstande. Med hensyn til definitionen af nedstyrtning af genstande, kan fra praksis nævnes følgende eksempler: En bil blev beskadiget ved, at der faldt malerklatter ned på den, mens den holdt parkeret under et stillads, hvorfra der blev udført malerarbejde. Forsikringen dækkede skade forvoldt ved nedstyrtning af genstande, men da det ikke blev antaget, at der var tale om nedstyrtning af genstande, blev selskabet frifundet for at erstatte skaden.

I en anden sag anmeldte forsikringstageren, at en ukendt person var sprunget ned på hans bil, som derved var blevet beskadiget. Da en person ikke kunne anses for en ting, var der ikke tale om skade forvoldt ved nedstyrtning af genstande.

 

I et vist omfang dækker kaskoforsikring ikke kun skade på det forsikrede køretøj, men også tab af køretøjet ved tyveri eller røveri. I nogle forsikringsbetingelser er der en bestemmelse om, at dækning af tyveri af bilen er betinget af, at bilen har en fabriksmonteret startspærre, der var tilsluttet på det tidspunkt tyveriet sket, og at nøglen ikke var opbevaret i bilen.

Som ved ansvarsforsikring vil der i betingelserne for en kaskoforsikring være en bestemmelse om, at denne ikke dækker skade, som forsikringstageren har forvoldt med fortsæt eller ved grov uagtsomhed. Fra praksis kan nævnes følgende eksempler: En forsikringstager anmeldte, at han under kørsel på isen på Ringkøbing fjord kørte i en våge. Bilen sank og blev totalskadet. På uheldstedet var isen 3 til 5 cm tyk. På fjorden var der anlagt en bane, der var godkendt til bilkørsel, men uheldet skete ca. 1,5 km. længere ude på fjorden. Det blev lagt til grund, at forsikringstageren havde udvist grov uagtsomhed.

 

I en anden sag mistede en 17-årige – der ikke havde erhvervet kørekort – herredømmet over sin fars bil under flugt fra politiet. Den 17-årige fandtes at have kørt hensynsløst under politiets eftersættelse, og blandt andet bevidst at have kørt overfor rødt lys med mindst 100 km/t, og bevidst undladt at standse køretøjet på politiets forlangende, samt at have kørt ind i et sving med alt for høj fart, i forsøg på at køre fra politiet. Som følge heraf blev det lagt til grund, at skaden på bilen var forvoldt ved grov uagtsomhed.

 

Såfremt forsikringstageren eller den der for eksempel har lånt køretøjet er beruset, og denne selvforskyldt beruselse har været hovedårsag til skaden, er forsikringsselskabet ikke forpligtet til at dække. Efter retspraksis skal der være tale om ret høje promiller, før det antages skade er forvoldt under selvforskyldt beruselse, normalvis en promille over 1,20.

 

Når man køber motorkøretøj, selvom det er til en forholdsvis lav pris, bør man altid nøje overveje, hvorvidt man skal tegne en kaskoforsikring.

 

Carl-Sejr Jespersen,

Advokat.

Advokaterne i Nibe, Skalhuse 5, 9240 Nibe, Tlf.: 98 35 15 77